Oliebehandling af Trægulv – Hvordan?

Der findes mange typer af gulvbehandling, også kaldet efterbehandling, bl.a. ludbehandling, gulvlakering og oliebehandling. I denne artikel vil vi dog hovedsageligt snakke om behandling og efterbehandling med olie.

Olien man bruger til trægulvet, er ikke en almindelig olie. Olien er en speciel hærdende olie, der ofte er tilsat forskellige hærdende tilsætningsstoffer, f.eks. voks, harpiks, farvepigment, samt terpentin.

Oliebehandling af trægulv er kendetegnet ved, at olien trænger ned i træets porrer og hærder op. Dette giver en smudsafvisende gulv overflade.

Naturolie og hvid olie

Der findes to varianter af olie; naturolie og hvid olie. Den hvide olie giver et mere lyst indtryk, da den indeholder et hvidt farvepigment. Naturolien fremhæver derimod træets struktur og giver det en dyb, varm glød, og vil fremstå mørkere, nærmest en nøddeagtig farve.

Lige meget hvilket slags oliebehandling du vil give dit trægulv, så giver olien en rigtig blød og behagelig gulv overflade. Når gulvet er færdigbehandlet med olie, så skal det blot vaskes efter behov med oliepleje eller natursæbe, som anbefales af gulvmand.

Hvid-olie-gulve behandles først med en hvid lud for at opnå den rigtige farve, denne fremgangsmåde gør også, at du undgår at sollys mørkner gulvet, som det eller ville gøre uden hvid ludbehandling først. En ludbehandling før oliebehandling gør endvidere at gulvet vil være mere modtagelig for olien, da luden åbner træets porrer. Men hvis man vælger, at bruge en klar olie skal der ikke ludbehandles først, da det kan give skjolder. Hvid olie er perfekt til de lyse træsorter som fyr, bøg eller ask er også flot på egetræsgulve. Naturolie er som skabt til eg og mørkt træ som, kastanje, mahogni eller merbau – ”Merbau er et gulv, som er blandt de stærkeste der findes. Træerne kommer fortrinsvis fra det sydøstasiatiske fastland. Merbau er en meget slidstærk træsort og er derfor velegnet til rum med meget trafik”.

Pleje & rengøring

Man skal huske ikke at vaske ny olierede gulve den første måned, brug kun støvsugning eller blød kost. Hvis man ønsker en mere poleret overflade eller bare at få “nyt” liv i gulvet igen, kan man 6 måneder efter olieringen give gulvet en gang plejeolie. Plejeolien skal ikke forveksles med oliepleje til rengøring. Plejeolien poleres ned i træet og giver en fantastisk lækker overflade og en suveræn holdbarhed.

En Oliebehandling giver ellers træet en jævn og behagelig overflade, der ikke kræver for megen vedligeholdelse.

Mindre ridser i træet vil normalt forsvinde ved almindelig gulvvask, men spildes der f.eks. fedt, vin eller frugtsaft, kan disse efterlade pletter i mindre omfang på gulvet, disse pletter er det ikke altid er muligt at fjerne ved vask.

Den daglig rengøring foretages med sæbespåner eller et flydende sæbemiddel som fås hos gulvmanden eller farvehandleren. Ved vask med sæbespåner kan gulvet dog med tiden få en grålig film over sig. Husk at anvende så lidt vand som muligt på gulvet, og brug aldrig brun sæbe, sulfo eller ammoniak baseret rengøringsmidler, da det vil opløse og ødelægge oliebehandlingen af gulvet.

Er skaden sket, så kontakt det lokale gulvfirma, da han hurtigt kan komme til undsætning, give råd eller komme med uforpligtende tilbud på behandling.

 

Gulvmand København

Postet af Moeller via AdSet.