Rydning af dødsbo – få hjælp i en svær stund

Der er en ting, der er sikkert her i livet. Det er,  at vi engang skal forlade denne jord. Ingen af os ved heldigvis, hvornår det sker, men det kan ofte ske uventet både for den person, der står overfor døden og de pårørende.

Når en person, vi holder af, dør, er det selvsagt en trist begivenhed. Man skal sige farvel til en person, som måske har fyldt meget i ens liv, og som man har mange minder sammen med. Samtidig skal man håndtere alle de praktiske ting omkring dødsfaldet.  I denne artikel kigger vi nærmere på, hvad der sker, når en person dør, samt hvordan du kan få hjælp til at håndtere boet efter afdøde.

Hvad skal man sørge for når en person dør?

Det første, man skal gøre, når en nær ven eller slægtning afgår ved døden, er at sørge for, at der bliver udfyldt en dødsanmeldelse. Det skal ske senest to dage efter, personen er afgået ved døden. Dødsanmeldelsen afleveres til begravelsesmyndigheden, der hvor afdøde kommer fra. Det gælder uanset om pågældende har været medlem af folkekirken eller ej. Når dødsanmeldelsen er udfyldt, får alle offentlige myndigheder, folkeregister mv.,  automatisk besked om, at personen er død. Det samme gælder eksempelvis forsikringsselskaber mv.

Skifteretten får også besked om, at personen er afgået ved døden. Det er i skifteretten, at arvesituationen afklares. Bor afdøde alene, skal hus eller lejemål afvikles, og internet, telefon, aviser, medlemskontingenter og lignende skal afmeldes.

Samtidig med alt dette, skal begravelsen arrangeres. Også her er der mange ting at tage stilling til. Hvordan skal højtideligheden forløbe? Skal et være en intim, lukket ceremoni, eller skal det være en åben begivenhed? Hvilken musik/salmer skal der være til højtideligheden? Skal der afholdes en efterfølgende mindehøjtidelighed, eller slutter højtideligheden ved kirken?

Kort sagt – der er mangt og meget, man skal tage stilling til, når én, vi holder af, skal herfra. Derfor kan det også være nødvendigt at få hjælp til at håndtere afdødes indbo, når man står med hænderne fulde.

Få hjælp til dødsbo rydning

Har afdøde været lidt af en samler, kan det være svært at overskue et dødsbo. Heldigvis kan man få hjælp til dødsbo-rydning. De firmaer, der tilbyder dødsborydning, er proffesionelle og ved, hvordan de skal håndtere et dødsbo i forhold til den situation, du og din familie måtte stå i. Det betyder også, at I er i de bedste hænder i forhold til at få ryddet afdødes hjem. Flere af firmaerne tilbyder en vurdering af indboets værdi, inden de foretager rydningen, så du får et tilbud på, hvad afdødes ting kan indbringe. Herefter sørger firmaet for at fjerne alt indboet. På denne måde slipper du for selv at skulle bortskaffe ting uden værdi og køre i rutefart til genbrugspladsen. Det kan være en stor hjælp, når du i denne triste tid har nok af andre ting at se til.

 

Postet af Jonna via AdSet.